Bedemand Roskilde – hos os er du i trygge hænder

BILLIG BEGRAVELSE

Vi gør op med den traditionelle bedemand…

.. og af den grund tilbyder vi en stor besparelse sammenlignet med traditionelle bedemænd. Der er flere årsager til, at vi hos Billigbegravelser.dk kan tilbyde dig en begravelse 30-40% billigere end hos andre begravelsesforretninger. Vi har ikke store og fine butikker eller masser af ansatte – og så bruger vi heller ikke underleverandører eller forskellige mellemled. Vi står for hele processen selv – og det gør vi med stor stolthed.

Begravelse fra
8.495,-
Bisættelse fra
9.495,-
Askespredning fra
9.495,-
Ingen ceremoni fra
8.495,-

 

GENNEMSIGTIGHED

BilligBegravelser – et koncept der er simpelt at forstå

Vi har skabt et koncept, hvor du altid kan se den præcise pris på de services, du vælger. Der er ingen overraskende tillæg eller gebyrer hos din BilligBegravelser. Vælger du f.eks. en anden farve kiste eller lignende, kan det sagtens lade sig gøre, men du vil altid kende til din samlede pris. Alle bedemænd hos os har mange års erfaring og certificerede. Det betyder, at du er i trygge hænder – selvom prisen er lav.

Det skal være nemt og overskueligt! Hos din BilligBegravelser har vi droppet den lange formular – i stedet ringer du blot til os for personlige service og gennemgang af tingene. Du får en skræddersyet løsning, der passer til dine ønsker eller den afdødes sidste vilje.

Vagthavende bedemand:

Bedemand

Evan Møller

Begravelse

Først finder de pårørende til den afdøde en plads i kirken. Herefter startes der ud med et præludium og der synges en indgangssalme. Præludiet er en slags indledning til gudstjenesten – det er et kortere musikstykke. Efter indgangssalmen vil præsten bede en bøn og læse en udvalgt tekst fra biblen. Dernæst synger man i fællesskab en salme. 

Præsten holder nu en tale om den afdøde. Det er en tale, der typisk bliver til med hjælp fra de pårørende, for at gøre den mere personlig. Der kan være pårørende, der på dette tidspunkt i begravelsen gerne vil rejse sig og sige et par ord. Dette er den smukke og intime del af selve begravelsen.

Efter talerne synges en salme igen. De pårørende kan være med til at udvælge disse salmer, hvis de har nogle ønsker. Når salmen er sunget, bæres kisten ud af kirken og hen til gravstedet. Der vil traditionelt set være 6 personer – 3 på hver side af kisten – der bærer den ud. Omkring graven samles de pårørende. 

Idét kisten sænkes ned i jorden, beder præsten en bøn. Præsten kaster ligeledes 3 skovlfulde jord på den og siger ordene: ”Af jord er du kommet, til jord skal du blive og af jord skal du igen opstå”. Herefter synges der en salme. Begravelsen er ikke fastsat til at have en bestemt tidslængde – det vil variere alt efter antal af salmer og taler fra de pårørende.  

Bisættelse

Bisættelsen er på mange punkter ligesom begravelsen. Den skiller sig dog ud ved, at præsten kaster jord på kisten enten inde i kirken eller i kapellet. Herefter synger de pårørende en salme i fællesskab. Forskellen er dermed, at det der ved begravelsen foregik ved gravstedet, i stedet sker inde i kirke eller kapel, hvis der er tale om en bisættelse.

Kisten bæres ud til rustvognen, der holder klar uden for kirken. Ligesom ved begravelsen er der 6 personer om at bære kisten. De pårørende samles ude foran kirken for at tage afsked med den afdøde, og imens ringes der bedeslag med kirkeklokken. Ofte vil man i forbindelse med en bisættelse senere samles ved urnegravstedet eller ved en senere ceremoni for at tage sin sidste afsked med den afdøde.  

Ingen ceremoni

Det er forskelligt, hvilke ønsker man har til sin begravelse. Ikke alle har lyst til, at der skal være en ceremoni i forbindelse med begravelse eller bisættelse. Det er op til de pårørende eller den afdødes ønsker – dem respekterer vi til fulde. Ønskes der ikke en ceremoni, kan vi arrangere en bisættelse, hvor den afdøde køres til krematoriet med det samme. Efter kremering kommer asken i en urne efter eget ønske. Din bedemand Roskilde kører den til kirkegården, hvor den bliver nedsat. 

Vi har to prispakker, når det gælder begravelse Roskilde uden ceremoni. Der er en budgetpakke og en standardpakke. Priserne og indholdet i disse pakker kan ses nedenfor. Skulle du have spørgsmål til disse eller til begravelsen generelt, kan du altid ringe til os.  

 

Askespredning

Hvis man som pårørende ønsker at sprede asken, er der specifikke regler for, hvordan det skal gå til. Oftest spredes asken udenfor, fordi det er det, den afdøde har ønsket. 

Først og fremmest skal de ske over åbent vand – det vil sige over havet eller over en bugt, fjord eller lignende. Du må ikke sprede asken over landjord eller i en sø. Det må heller ikke ske på en måde, som vækker opsigt. Du kan få en bedemand Roskilde til at stå for askespredningen, hvis du ikke selv ønsker at gøre det. Uanset hvem der gør det, er det de pårørende der har ansvaret for, at det går til på en ordentlig måde. 

Det med at sprede asken udover havet, gør man ofte, hvis den afdøde havde et særligt tilhørsforhold til havet – eller hvis den afdødes bare har haft et særligt ønske om det. Man skal have tilladelse fra biskoppen til at foretage en anden sømmelig handling med asken. Hvis den afdøde f.eks. havde et særligt ønske om, hvor askespredningen skulle ske. Det er kun asken, man må sprede. Man kan f.eks. ikke nedsætte en hel urne i havet.